Ønsker du at forlænge din garanti, kan du med en serviceaftale opnå 5 års garanti.
Super fleksibel i forhold til placering
En luft/vand varmepumpe består af en udvendige enhed, som skal placeres i haven, omkring huset eller langs et skur. Ønsker man at “gemme” udedelen længere væk i haven, kan den placeres op til 25 meter fra den indvendige del. Det giver en unik og enestående fleksibilitet.
1 kWh strøm giver 4 kWh varme
En luft-til-vand varmepumpe vil kunne afløse f.eks. et oliefyr og dermed reducere varmeregningen markant. Den fordelagtige økonomi skyldes, at hver gang varmepumpen bruger 1 kWh strøm, producere den ca. 4 kWh varme.
Weishaupt luft vand varmepumper
Tysk kvalitet i et elegant design
At installere en luft til vand varmepumpe korrekt, er afgørende for at sikre optimal ydeevne og lang levetid.
Her er nogle simple råd, du med fordel kan læse og bruge til at sikre en optimal varmepumpeinstallation.
Installation af indedelen:
Indedelen (varmepumpen) placeres i hjemmet hvor det giver mest mening i forhold til resten af varmeinstallationen i huset. Typisk i et bryggers, hvor man også har tilgang af koldt vand, fordeling til centralvarmen (radiator eller gulvvarme). Vælg gerne en placering, hvor der er tilstrækkelig plads til vedligeholdelse og service. Man må altså gerne tænke ind, at der skal udføres årligt service på varmepumpen, så der skal være adgang og plads til en servicemontør.
Monter indedelen på en solid væg, der kan bære dens vægt. Er der tale om en gulvstående model, monteres denne på et solidt plant underlag.
Undgå gerne fugt, direkte sollys eller andre ekstreme temperaturer.
Montering af udedelen:
Placér udedelen på et plant underlag for at sikre stabil og effektiv drift. Udedelen skal samtidig stå i vatter, så man sikre korrekt afrimning.
Etablering af en drænkassen:
Man kan med fordel etablere en drænkasse under udedelen, en drænkasse leder vand/kondens væk fra udedelen, hvilket reducerer risikoen for korrosion og skader. Derudover forhindrer den isdannelse om vinteren, hvilket kan påvirke varmepumpens effektivitet negativt.
Med en drænkasse risikere man heller ikke at få skabt en “skøjtebane” omkring udedelen om vinteren.
Optimal placering af udedelen i forhold til lydgener: Placer udedelen omhyggeligt for at minimere potentielle lydgener for dig selv og naboer.
Husk man har et ansvar, og de fleste kommuner forholder sig til Miljøstyrelsens støjgrænser, og der må du ikke “støje” mere end 35 db i skel i perioden fra kl. 22.00 aften til 07.00 morgen. Husk ikke af få udedelen placeret i umiddelbar nærhed af soveværelser og undgå gerne at sætte den tæt på vinduer og terrasser.
Man skal dog samtidig huske på, at i den periode om året, hvor man opholder sig mere udendørs, er samtidig den periode på året, hvor varmepumpen ikke har de fleste driftstimer.
Fleksibilitet i forhold til placering af udedel: Med en luft vand varmepumpe fra Weishaupt, har du på flere modeller mulighed for at placere udedelen op til 20 m væk fra indedelen.
Det giver nogle muligheder for at trække udedelen ud i haven og væk fra huset.
Støjsvag varmepumpe:
Kig dig godt omkring, når du skal vælge en varmepumpe. Der er stor forskel på lydniveau, og en ting er hvad der er oplyst på dataark, en anden er hvad du hører i virkeligheden. Ikke alle varmepumper lyder ens, og der kan være stor forskel i frekvensen varmepumpen afgiver.
Hør eventuelt om du har mulighed for at høre en varmepumpe i drift, om der er en demo/udstilling du kan besøge.
Korrekt El-Montering af autoriseret elektriker:
En autoriseret elektriker skal håndtere den elektriske installation, for at sikre overholdelse af gældende sikkerhedsstandarder.
En autoriseret elektriker sikre samtidig, at varmepumpen er monteret i overensstemmelse med producentens specifikationer.
Opstart og indregulering af autoriseret køletekniker:
En autoriseret køletekniker skal udføre opstart og indregulering, så varmepumpen fungerer korrekt.
Der udføres kontrol af kølemiddel, diverse indstillinger, kontrol af temperaturer og sikring af optimal ydeevne.
Hos Weishaupt får du samtidig en introduktion til betjening af din nye varmepumpe luft vand.
I jagten på en pålidelig og effektiv opvarmnings-løsning til dit hjem, er luft til vand varmepumper fra Weishaupt et ideelt valg.
De innovative varmepumper har en lang række fordele, der gør dem overlegne i forhold til mange andre opvarmningsformer.
Luft til vand varmepumper udnytter energien i luften og får via fordamper, kompressor og den avancerede teknik omdannet det varme. De er yderst effektive, også i koldere klimaer. Weishaupt er blandt de førende inden for varmepumper, og de imponerer med deres høje kvalitet, effektivitet og pålidelighed.
Når du vælger en luft til vand varmepumpe fra Weishaupt, investerer du i et system, der ikke kun opvarmer dit hjem effektivt, men også gør det med minimal miljøpåvirkning.
En af de primære fordele ved Weishaupt luft til vand varmepumper er deres støjsvage drift. Vores enheder er designet med stor fokus på støjreducerende teknologi, så du kan nyde komfortabel opvarmning uden forstyrrende lyde. Dette er særligt vigtigt for boligejere, der værdsætter ro og ønsker en fredelig atmosfære i deres hjem og have.
Effektiviteten af Weishaupt luft til vand varmepumper afspejler sig ikke kun i lydniveauet, men også i deres evne til at levere varmeenergi på en omkostningseffektiv måde. Ved at udnytte den omgivende luft som energikilde reducerer disse varmepumper din afhængighed af traditionelle opvarmningsmetoder, der kan være dyre og miljøskadelige. Dette resulterer i lavere energiomkostninger og en betydelig reduktion af dit økologiske fodaftryk.
En anden afgørende fordel ved luft til vand varmepumper er deres klimavenlige karakter. Weishaupt har forpligtet sig til at skabe bæredygtige opvarmningsløsninger, der minimerer belastningen på miljøet. Varmepumperne er designet med fokus på energieffektivitet, hvilket betyder, at de ikke kun gavner dit hjem, men også bidrager til at reducere CO2-udledningen og bevare vores planet.
Når du overvejer at købe en varmepumpe, er det afgørende at vælge en leverandør med ekspertise og erfaring. Weishaupt har opbygget et solidt ry, som en producent der skaber opvarmningsløsninger i høj kvalitet. Deres luft vand varmepumper kombinerer avanceret teknologi med tysk ingeniørkunst, hvilket resulterer i pålidelige og effektive systemer, der opfylder dine opvarmningsbehov på enestående vis.
Disse varmepumper luft til vand, er den ideelle løsning for dem der ønsker optimal komfort uden at gå på kompromis med bæredygtighed.
Et sikkert valg for dit hjem – vælg en Weishaupt luft til vand varmepumpe, og oplev den ultimative kombination af teknologi og komfort.
En luft vand varmepumpe kan med fordel installeres som en hybrid løsning, hvor den eksisterende varmekilde bibeholdes til at dække de mest kritiske perioder i forhold til varme. Vores ingeniører sammensætter en løsning, så varmepumpen typisk dækker 70-80% af det samlede energibehov. Hvis du vil vide mere om hvilken løsning, der passer til dit behov samt høre mere om priser på varmepumpe og mulighederne for montering, så kontakt os eller kig forbi en af vores udstillinger – du vil med sikkerhed blive positivt overrasket over vores mange tilbud og vores varmepumpe pris inkl. montering.
Weishaupt Splitblock findes i størrelserne 6, 8 & 10 kW.
Afhængigt af plads, behov og muligheder, kan varmepumpen monteres som en væghængt enhed med en løs beholder alternativt findes varmepumpen også som en kompakt gulvstående model med en indbygget 165 liter varmtvandsbeholder.
Den nye ekspansionsventil er kun 1 minut om at regulere til optimal COP. Dette betyder i praksis, at en Weishaupt varmepumpe kører med markant højere COP end konkurrerende modeller i op til 500 timer om året.
At flytte flere tusinde m3 luft i timen bliver aldrig helt lydløst, men du vil blive forbavset over, hvor stille vores Split model er. Omhyggelig isolering af kabinet, optimerede blæservinger og perfekt balanceret kompressor mindsker lydgenerne markant. Natdrift eller stilledrift er også en mulighed på Split varmepumpen.
BlueFin fordamper med store overflader og en forbedret korrosionsbeskyttelse, betyder at vand og snavs hurtigt preller af. Det sikre en lynhurtig afrimning samt et minimalt energiforbrug.
Udedelens kabinet er fuldt galvaniseret og pulverlakeret i et ekstra tykt lag. Fordamperen har fået en speciel BlueFin anodisering, der beskytter optimalt mod korrosion og snavs.
Find vores luft/vand varmepumper på Energistyrelsen Varmepumpe-liste. En sikkerhed for fornuftigt valg af varmepumpe, da de er verificeret af Teknologisk Institut.
Varmepumpen kan producere fremløbstemperature op til 60°C trods en udetemperatur helt ned på -20°C.
Produktprogram Split
luft/vand varmepumper
Gulvstående i størrelsen 6, 8 & 10 kW
Kompakt placeret på gulv
Indbygget 165 ltr. VVB
Væghængt i størrelsen 6, 8 & 10 kW
Kan tilpasses med beholder efter behov og forbrug
Enkel placering på væg
Brochure på Split
luft/vand varmepumpe
Energimærke
ERP label
Hvad koster en luft-til-vand-varmepumpe?
Prisen for en luft-til-vand-varmepumpe varierer afhængigt af boligens størrelse og opvarmningsbehov, men for en standardinstallation i en almindelig bolig ligger den samlede pris typisk mellem 110.000 og 150.000 kr. inkl. moms.
Denne pris inkluderer selve varmepumpen, installation, og eventuelle tilpasninger. Selvom det er en større investering, kan du spare betydeligt på din varmeregning over tid. Det gælder holdt op imod de fleste varmekilder, men det gælder især, hvis du i dag bruger olie eller gas som varmekilde.
Det betyder, at det er vigtigt, at du ser på det som en langsigtet investering. En investering, der ikke blot kan komme dig til gode i form af besparelser på din varmeregning, men også værdistigning i din bolig. De seneste år har flere boligkøbere nemlig været ivrige efter at sikre sig boliger med varmepumper.
Derfor er der utallige fordele forbundet med at investere i en sådan varmepumpe til din bolig, hvad enten der er tale om en fritids- eller helårsbolig. Det har også haft betydning for, at der i de senere år har været stor efterspørgsel på varmepumper blandt de danske boligejere.
Kan jeg selv stå for installationen af min varmepumpe?
Nej, installation af en luft til vand varmepumpe skal udføres af en autoriseret installatør. En sådan installation kræver specialviden, og det er ulovligt at forsøge selv at installere systemet. Derfor er det naturligvis vitalt, at du ikke tror, at du blot kan købe en varmepumpe og installere den på egen hånd.
Forkert installation kan føre til ineffektiv drift, højere energiomkostninger og i værste fald kan det også resultere i skader på både varmepumpen og dit varmesystem. En professionel installatør vil derimod sikre, at din varmepumpe luft til vand bliver korrekt dimensioneret og tilpasset til netop din bolig.
Vores installatører sørger også for at placere udedelen hensigtsmæssigt for at minimere støj og maksimere effektiviteten. Derudover får du garanti på både produktet og arbejdet, hvorfor du kan være helt tryg og have ro i maven, da det ikke vil føre til yderligere udgifter, såfremt der opstår problemer.
Kan jeg bruge en luft-til-vand-varmepumpe som min eneste varmekilde?
En luft-til-vand-varmepumpe kan sagtens fungere som den eneste varmekilde i din bolig. En luft vand varmepumpe er udviklet specifikt til at kunne levere både rumvarme og varmt brugsvand, hvilket gør den til en fuldgyldig erstatning for andre varmekilder, herunder de meget udbredte olie- eller gasfyr.
Selv i kolde vintermåneder i Danmark kan moderne luft-til-vand-varmepumper opvarme dit hjem effektivt. Dog er det vigtigt at sikre, at varmepumpen er korrekt dimensioneret og installeret i forhold til dit hjems størrelse og varmebehov, hvilket vi naturligvis står klar til at rådgive dig om.
Hvis din bolig er godt isoleret og har et vandbaseret varmesystem som gulvvarme eller radiatorer, vil en luft-til-vand-varmepumpe være en ideel løsning. Den fungerer særligt godt i kombination med gulvvarme, hvilket gør opvarmningen af din bolig endnu mere energieffektiv.
Beslutter du dig for at få installeret en luft-til-vand-varmepumpe i din bolig, så er du sikker på at få en miljøvenlig og økonomisk løsning, der kan dække hele dit hjems varmebehov. Har du gjort dig overvejelser om dette, så kontakt os og køb varmepumpe luft til vand her hos Weishaupt.
Hvor meget støjer en luft-til-vand-varmepumpe?
Støjniveauet fra en luft-til-vand-varmepumpe varierer afhængigt af modellen, dens placering og omgivelserne. Generelt ligger støjniveauet for udedelen mellem 40 og 60 decibel under drift, hvilket kan sammenlignes med lyden fra en stille samtale eller en opvaskemaskine.
Moderne varmepumper er designet med fokus på støjreduktion og har ofte funktioner som nattilstand, der sænker støjniveauet yderligere. Hvis du har et ønske om at investere i en støjsvag varmepumpe luft til vand, kan det derfor sagtens lade sig gøre – og vil ligeledes være et oplagt valg for de fleste.
Placeringen af varmepumpens udedel har stor betydning for, hvor meget støjen opleves. Det anbefales at placere den på en stabil overflade og mindst fem meter væk fra værelser og naboers vinduer for at minimere gener, der er forbundet med den lille mængde støj, der bliver genereret af varmepumpen.
Derudover kan støjen dæmpes yderligere ved hjælp af støjskærme eller strategisk placering i forhold til husets konstruktion. Med korrekt installation og placering vil støjen fra en luft-til-vand-varmepumpe ikke være til gene, da du stort set ikke vil kunne høre den indenfor.