Tilskud

Bliv klogere på tilskudsmulighederne.

I Danmark findes der på nuværende tidspunkt flere forskellige tilskudsmuligheder. Fælles for dem er, at de har til formål at fremme energirenovering i den danske boligmasse.

Tilskudspuljerne tilbyder økonomisk støtte til diverse energieffektiviseringsprojekter i eksisterende bygninger. Der er som oftest tale om projekter der forbedrer bygningens energimærke og dermed reducerer energiforbruget.

Målet er at reducere CO₂-udledningen og øge energieffektiviteten.

I 2024 er dette de mest omtalte og benyttede tilskudsordninger:

Varmepumpepuljen

Ønsker du at udskifte dit gamle varmeanlæg til en mere energi- og miljøvenlig varmepumpe, så er denne tilskudsordning rette dig.
Her kan du få realiseret dine drømme om at opvarme huset på en mere klimavenlig måde.

Du skal opfylde nogle krav:

1. Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje det.
2. Dit hus opvarmes på nuværende tidspunkt med et oliefyr, gasfyr, elvarme eller en biokedel.
3. Din bolig må ikke ligge i et område hvor der er fjernvarme er planlagt fjernvarme.
4. Du har ikke indhentet et bindende tilbud eller har påbegyndt en udskiftning til varmepumpe.
5. Du ønsker at skifte til en luft til vand varmepumpe eller til jordvarme med en væske til vand varmepumpe.

Ved konvertering til en luft til vand varmepumpe ydes et tilskud på 17.000,-, ved konvertering til jordvarme er tilskuddet 27.000,-.

Energirenoveringspuljen

I denne pulje kan du søge om tilskud til energirenovering af dit hus. Der kan søges om tilskud til bl.a. isolering, nye vinduer, ventilationsanlæg, etablering af vandbåret rumvarme og energimærke.

Du skal opfylde nogle krav:

1. Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje det.
2. Der skal forefindes et gyldigt energimærke E, F eller G, og der må ikke være ændret på huset siden udstedelsen.
3. Du må ikke sætte gang i projektet inden ansøgning, og du må først igangsætte når der er givet tilsagn.
4. Der må ikke været givet tilskud til samme projekt tidligere.
5. Arbejdet skal udføres en virksomhed med gyldigt CVR.

Afkoblingsordningen

Denne støtteordning hjælper danske boligejere, med at dække omkostningerne ved at afkoble deres bolig fra gasnettet. Ordningen er en del af målet om, at fremme grøn omstilling og reducere brugen af fossile brændstoffer. Når man afkobler sin bolig fra gasnettet, kan man i stedet skifte til en mere bæredygtig varmekilde, f.eks. en varmepumpe eller fjernvarme.

For at få tilskud skal følgende krav som udgangspunkt være opfyldt:

1. Boligen skal være tilsluttet gasnettet.

2. Man skifter til en mere bæredygtig varmekilde, f.eks. varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme

Et tilskud dækker de omkostninger, der er forbundet med selve afkoblingen fra gasnettet.
Det inkluderer arbejdet med at lukke gasforsyningen til boligen og de nødvendige tekniske tiltag for at sikre korrekt afkobling.

Størrelsen på tilskud dækker typisk hele eller en stor del af omkostningerne, ved afkobling fra gasnettet.

Fyr dit fyr

Fyr dit fyr er en aftale mellem regeringen og landets pengeinstitutter. Aftalen giver dig mulighed for at låne på attraktive vilkår, hvis du udskifter gas- eller oliefyret med en varmepumpe eller fjernvarme.

Hør hos dit realkreditselskab, hvilke muligheder du har, hvis du ønsker at konvertere.
De omtalte lån har mange navne, det afhænger af hvilket selskab du taler med – typisk omtales de som energilån, grønt lån o.s.v.

 

Ønsker du mere information eller overvejer du at udskifte dit gamle varmeanlæg – så tøv ikke med at kontakte en af vores energikonsulenter.

Del denne historie - vælg din platform

Udfyld og vi kontakter dig.

Andre relevante artikler

Go to Top